De nye 2xu compression tights

Ja, min #1 favorite julegave gik så hen og blev ikke så favorabel alligevel… 2xu er et mega lækkert mærke, men jeg synes ikke bukserne sad på mig, som jeg gerne ville have dem til. Elastikken op omkring hoften var al for smal og stram, og jeg begyndte så småt at tvivle mere og mere på, hvor meget jeg egentlig brød mig om designet. Så jeg besluttede mig faktisk for at sælge dem – ups! Jeg synes bare det var ærgerligt at sådan et par dyre løbetights skulle ligge inde i skabet, når en anden helt sikkert ville have mere glæde af dem! Min plan var så også at bruge de penge jeg kunne sælge dem for til den nye model, som jeg vidste var lige på trapperne – og nu har jeg endelig fået dem! Bukserne er MEGA lækre! De sidder som limet til ens ben – og hvis jeg skal sige det selv, synes jeg de slanker en smule 😉 – og så er den brede elastik i toppen bare et ekstra plus for mig! Det gør dem langt mere behagelige, og så er designet bare meget federe! Alt i alt et par super fede og lækre løbetights! Desværre koster de en hel del, og jeg havde nok heller aldrig købt dem, hvis det ikke var fordi det havde været en julegave. Det ér nogle luksus-løbebukser – men det er jo derfor jule- og fødselsdagsønsker er så geniale
😉

11056850_10205623216835971_1520730678_n       IMG_4521

De sociale medier som indgangen til sundheds-universet

Forleden blev jeg spurgt af en veninde, i forbindelse med et skoleprojekt, om jeg ikke ville skrive lidt om, hvorfor det er jeg har min blog og min Instagram-profil og hvordan jeg synes disse hjælper mig med at holde mig sund. Jeg blev faktisk så grebet af det, at jeg endte med at skrive næsten 1½ side om det, selvom en halv side have været nok. I teksten taler jeg ikke kun på mine vegne, men for alle dem som har været eller er samme sted som mig.

11039488_10205563864312195_1650725179_n

Indgangen til en ny verden 

Når man laver aftaler med sig selv om, at nu skal det være – nu vil man begynde at løbe, næste måned skal være uden sukker eller man bare vil prøve kræfter af med det sunde liv, kan det for rigtig mange være svært at holde det i det lange løb. Det var så her, at jeg kom til at tænke på de sociale medier, som blogs, facebook og Instagram, som en slags indgang til det her univers eller fællesskab, hvor den sunde verden udspiller sig. Når først man er inde, ser man hvordan så mange andre mennesker er i samme bås, som en selv. De kæmper, har op- og nedture, de oplever nye ting, finder frem til nye opskrifter eller træningsformer og meget mere! Det er ét stort fællesskab, og man får så meget ny viden og inspiration til at blive ved med det man gør, så den forbedret livsstil til sidst bliver en selvfølge.

Min egen historie 

Det var sådan det startede for mig. Jeg havde længe haft Instagram, da jeg en dag fandt jeg frem til en pige, som lavede alle mulige sundere opskrifter på kager eller andre lækre treats, som var uden tilsat sukker, smør eller mel. Jeg synes det var helt fantastisk, for jeg har selv altid haft interesse i at holde mig sund og slank, men på samme tid havde jeg en enorm kærlighed til søde sager og nu fandtes der en måde at kombinere de to ting på! Det virkede helt surrealistisk for mig, at det kunne lade sig gøre, og jeg var en smule irriteret over, at det først var nu, jeg havde opdaget det – men det var først nu, at jeg var blevet lukket indenfor.

Det var bl.a. en af grundene til at jeg startede min blog. Jeg ville lukke andre ind, der ligesom jeg havde rendt rundt uvidende om, hvad der var muligt at lave af mad og træning, og at det var muligt at løsne op for nogle af alle de frustrationer der opstår, når man prøver at opnå sine drømme.

Interesse – inspiration -lyst 

Nu når jeg så har min blog, er det klart at jeg får en følelse af, at jeg har noget at skulle leve op til. Men det har rigtig mange gange været vigtigt for mig at pointere, at min blog og instagram profil, ikke viser alt hvad jeg er. Jeg, og mange andre der også har blogs og IG profiler, er meget mere end bare det, og det betyder, at man også bruger sin tid på meget andet end kun træning, og man også spiser andre ting end kun lowcarb, low fat og proteinrigt mad. Men det er noget vi har interesse for, og det er sådan at man holde den sunde livsstil – når man finder det interessant. Og det kommer man hurtigt til, hvis man er en del af det her univers. Man får lyst til at prøve en ny træningsform, som en anden pige på IG har eksperimenteret med. Man får lyst til at prøve at lave den ernæringsforbedret cheesecake en blogger netop lige har postet. Man får lyst fordi man får inspiration. Og har man ikke lysten, er det svært at blive ved med det man laver.

Derfor hjælper min blog og IG profil mig 

Så når jeg har min blog og Instagram, håber jeg på at kunne give andre inspiration, så det kan få dem til at blive ved med det de gør. Men på samme tid hjælper det også mig selv: når jeg selv bliver ved med at poste nye billeder eller lave nye indlæg, så holder jeg mig inde i fællesskabet, og når jeg holder mig inde i fællesskabet, bliver jeg selv ved med at få ny inspiration og ny lyst, som holder mig inde for samme diskurs. Jeg tror sagtens jeg ville kunne leve sundt uden min blog eller Instagram, men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg slet ikke ville få samme glæde og lyst til at blive ved med det jeg gør, hvis jeg ikke havde.

Salat med bagt rødbede og pære

Forleden var jeg sammen med nogle piger fra min klasse til en lille pige middag, hvor vi havde aftalt hver i ser at komme med en lille ret. En af pigerne tog en salat med, som jeg simpelthen forelskede mig så meget i – så jeg skulle selvfølgelig prøve at lave den selv. Både smagssammensætningen er fantastisk lækker og farverne spiller – så hvis man ligesom jeg, synes at mad nydes bedst, hvis det også ser godt ud, er salaten her en sikker vinder! Jeg har tilladt mig at dele opskriften her på bloggen, og så håber jeg det er iorden med min veninde :D. Så står du måske lige og mangler lidt tilbehør til ugens sidste aften måltid, så kan du jo prøve kræfter af med denne her lækre salat!

11004513_10205531752309415_1115467943_n

Ingredienser
– Grøn salat
– 2-3 rødbeder
– 1/2-1 pære
– 2 skriver rugbrød
– Salatost (feta el. buffalo mozzarella)

Sådan gør du
Rødbederne skrælles, skæres i skiver og lægges på en brædepande. Hæld lidt olivenolie over og drys med salt og peber. Rugbrødskriverne skæres ud i små tern og sættes også på en bageplade med lidt olivenolive og salt og peber henover. Sæt begge dele i ovnen i en 10-15 min på 180 grader. Skyl salaten og skær pæren ud langs i tynde skiver. Skær osten ud og bland det hele sammen. Og værsego’ 😉

Sunde fastelavnsboller (med surprise)

Jep du hørte rigtigt… Sunde fastelavnsboller – det vil jeg ihvertfald godt tillade mig at kalde dem, eftersom de hverken indeholder sukker, smør og kun lille bitte smule hvedemel. Umiddelbart tænker man ‘øv hvor lyder det tørt og kedeligt’, men med et lille besøg hos diverse helsebutikker, kan man komme rigtig langt med sund bagværk der smager godt!

I julegave var jeg så heldig at få et gavekort til Urtehuset, som bl.a. ligger på Gammel Kongevej. Urtehuset er en helsebutik med en masse interessante, sjove og anderledes varer. De har både soya-, gluten-, og laktosefrie produkter, så de sarte sjæle kan være med på den sjove vogn! De har både Superfoods, raw-bare/ruller, nødde-smørrepålæg, vegansk proteinpulver, naturlige sødestoffer til sukkererstatning og meget meget mere! Da jeg var på et besøg derinde, fik jeg købt mig en pose fedtreduceret mandelmel, Sukrin-Gold, kakao-overtrukne Goji-bær og kokosolie. Desværre er sund fornøjelse også en smule dyr, og jeg kom derfor af med hele 350 for disse produkter – heldigvis havde jeg gavekortet 😉

Nå men jeg kom hjem fra min lille shopping tur og gik i krig i køkkenet. Og nu er det jo meget snart fastelavn, så jeg tænkte at det var oplagt, at lave nogle fastelavnsboller – selvfølgelig i en sundere version. Og de blev SUPER gode

fastelavnsboller2

fastelavnsboller3

fastelavnsboller

Ingredienser
Cremen
– 
2 æggeblommer
– 2 dl soyamælk m vanilje (el. alm mælk)
– 1 spsk hvedemel
– 3 spsk Sukrin Gold (anden sødemiddel kan også bruges, man da vil mængden være anderledes)
– 1/2 tsk vaniljepulver

Dejen
– 100 g mandelmel
– 100 g blended havregryn
– 1 dl soyamælk (eller alm. mælk)
– 1 tsk bagepulver
– 1 æg
– 60 g skyr
– Evt. lidt vand

Sådan gør du
Lav cremen først: bland alle ingredienserne op i en gryde og rør rundt indtil cremen bliver tyk. Cremen sættes herefter på køl. Så laves bollerne: havregrynen blendes til mel og blandes sammen med mandelmel og resten af ingredienserne. Hvis massen har brug for fugt så tilsæt en smule vand eller lidt ekstra mælk. Ælt dejen godt og split den op i 9-10 små lige store klatter. Mas klatterne flade og firkantet, læg en lille klat crem på midten og fold siderne op omkring. Som en lille surprise kan du tilsætte en lille klat isis-nutella sammen med cremen eller en klat sukkerfri-marmelade eller lignende. Lad boller stå i en halv times tid og sæt i ovnen på 200 grader i 10-15 min. Lav glasur af kakaopulver, evt. en smule protein-chokoladepulver, og sødemiddel. Pynt med hakkede nødder eller frysetørret hindbær.

Nyt træningsprogram

De sidste to måneders tid har jeg været en smule forvirret over, hvordan jeg skulle strukturere min træning. Jeg synes jeg savnede noget puls-udfordrende, og jeg begyndte bare at stille spørgsmålstegn ved min 2-split træningsform. Et 2-split træningsprogram er en super god og effektiv måde at træne på – hvis man vil have tid til at træne på enkelte muskelgrupper mere koncentreret. Men det syntes jeg egentligt ikke jeg havde en behov for længere. Nu betød det mere for mig, bare at holde mig i den form jeg var endt i, og evt. optimere min kondition. Jeg har aldrig været og bliver aldrig lang-distanceløber – det er simpelthen for ensformigt i al for lang tid… Men kort og hurtigt – det er lige mig! Så jeg er trappet lidt ned på styrkedelen, ved at lave en full-body program 2 x ugentligt, 1 cross-fit time pr. uge og 2 x interval træning af 20 minutter. Så intensiteten er røget lidt ned, men er til gengæld spredt lidt mere ud på hele ugen, og det har jeg det faktisk rigtig fint med! Programmet ser lige nu således ud:

Full-body program

Dag 1
– Dødløft
– Military press
– Caple pull down
– Cable crunches
Superset:
– Calf raise
– Jump squats m. vægt
Superset:
– Valgfri core øvelse
– Sumo box jump squats (aner ikke hvad øvelsen hedder)

Dag 2
– Squat
– Bænk press
– Pull ups
– Caple leg pull ins
Superset:
– Calf raise
– Standig rows
Superset:
– Leg curls
– Back extension

Dag 3
CrossTraining hold i Fitness World

Intervaltræning
Jeg har fundet ud af vigtigheden i at variere sin intervaltræning, hvis man vil blive ved med at udfordre sin krop. Så jeg prøver at sørge for, at køre noget forskelligt fra gang til gang enten ved at ændre intervalstrukturen eller lave nye øvelser, som ronning, løbe op af trapper, crosstrainer mm. Indtil videre har jeg kun fået prøvet kræfter med en intervalstruktur der ser således ud:

2x ugentlig intervaltræning:
12 runder af 45 sek arbejder af 80/90% af maxpuls med 1 min hvile imellem. 

Det har jeg nu prøvet både på ro-maskinen og Crosstraineren – begge gange utroligt hårdt og udfordrende, men særligt på Crosstraineren!

Det skal lige siges, at jeg selv har udarbejdet programmet med henblik på, at få noget mere puls ind og ikke mere fokus på, at opbygge mere muskelmasse.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer må du endelige sige til!

Peace out!

10965732_10205441549894411_1905153548_n

Choko-protein overnight oats

Mit vækkeur ringede kl. 8:30 i morges og på trods af næsten kun 6 timers søvn, var jeg overraskende frisk! Jeg stod op, satte en af mine yndlingssange på, “I wanna dance with somebody” med den kære Whitney og gik i bad mens jeg skrålede derudaf! Ergo var det en rigtig god morgen, og prikken over i’et var da lige en super lækker morgenmad – protein choko overnight oats med pandestegte mandler og banan! Det at nyde livet en gang i mellem og bare smile over tilværelsen eller vejret, kan virkelig være overraskende givende! Men tilbage til morgenmaden…

IMG_4275.JPG

IMG_4276.PNG
Opskrift
– 20-25 g havregryn
– 15 g kokosmel
– 1/2 dl mælk
– 1/2 spoon chokolade proteinpulver
– 1 spsk kakaopulver (uden top!)
– 1 tsk sødemiddel (stevia feks)
– 1 stor spsk skyr

Sådan gør du
Aftenen før blander du havregryn, kokosmel, mælk, stevia, protein- og kakaopulver sammen og stiller blandingen på køl. Morgenen efter, når den skal spises, blandes skyr i og den smages til om der evt skal tilføjes lidt ekstra af nogle af ingredienserne. Top den med pandestegte mandler og banan og du har dig en fantastisk lækker morgenmad!

Et års træning = dobbelt op i bænkpres

Jeg har desværre ikke den eksakte dato for, hvornår jeg meldte mig ind i Fitness World. Men jeg ved at det var i januar/februar 2014. Det vil altså sige, at jeg nærmer mig mit styrketrænings ‘jubilæum’ og resultatet af det er bl.a. en ny rekord i bænkpres! Jeg husker tydeligt da jeg for første gang bevægede mig op i frivægts-afdelingen sammen med min bror, og han hjalp mig med bænkpres. Dengang kun jeg kun tage selve stangen, dvs. 20 kg. Her forleden kom jeg op på 40 kg dog kun 2×8, men jeg tror nu på, at jeg godt liiiige ville kunne tage en runde mere, hvis jeg har en makker med mig!

Det føles virkelig som en sand sejr, at være nået hertil! Også selvom det ikke var et mål jeg havde sat mig. Men skal huske, at være opmærksom på de ting, man faktisk opnår, også selvom det ikke er de ting, vi sætter os for! Det betyder ikke, at det er mindre sejt gået – tværtimod, det siger nærmere noget om ens sande styrker!

Desværre er jeg ikke helt sikker på teknikken i bænkpres, da jeg har set og hørt mange forskellige teorier. Men jeg er ret overbevist om, at et lille svaj i lænden er helt ok, hvis ikke mest fordelagtigt, under bænkpres. Det ses også på videon, at jeg ender ud i svaj i ryggen – jeg er dog lidt i tvivl, om det er en smule for meget.. I så fald, har jeg noget at arbejde på. Uanset hvad, så er 40 kilo – 40 kilo!